Medarbejdere
Anders er en erfaren herre i faget og er nærmest vokset op i autobranchen. Anders er systematisk og har styr på hvad der skal ligge på hylderne. Han har det overordnede ansvar for alle afdelingers lagre og befinder sig i afdelingen hvor hovedlageret findes. Anders har et lunt og smittende humør.
Keld taler i telefon hele dagen, hvor han servicerer kunder i det ganske land især med diesel reservedele og komponenter. Keld har gennem årene fået en enestående ekspertise og sammen med sit smittende humør sikrer han den bedst tænkelige betjening.
Jannie skiftede til Nordjysk Diesel-Elektro i 2016 fra autobranchens største grossist FTZ. Jannie er blæksprutten på reservedelslageret, hun samler trådene og håndterer flere af de administrative opgaver samtidig med hun servicerer kunder og vores egne mekanikere.
Sanni styrer reservedelslageret med hård hånd og er omdrejningspunktet på kontoret. Hun er en sand mester i at finde de specielle stumper, som ikke lige er metervarer. Sanni er humørfyldt og har altid et glimt i øjet.
Sebastian har haft sin opvækst ved Mercedes inden han skiftede til Nordjysk Diesel-Elektro. Her har han taget systemtekniker uddannelsen ved Bosch og har et utroligt know-how inden for diagnose og fejlfinding på både benzin- og dieselkøretøjer. Sebastian er manden der løser de udfordringer du må have!
Michael har haft sin opvækst ved Citroën og har ansvaret for auto- og elværkstedet hos Nordjysk Diesel-Elektro. Michael er ekstremt engageret og arbejder målrettet og systematisk på at få alle de daglige opgaver til at løse sig. Michael har et meget venligt og humoristisk væsen.
Daniel er kommet til os i 2017 efter at have været hos Opel og Kia. Han er uddannet Kia tekniker og har stort know-how inden for fejlfinding. Daniel er med i den daglige "kamp" i indskrivningen og på værkstedet, hvor de mange opgaver skal falde på plads. Daniel har et pragtfuldt og smittende humør.
Morten har tidligere arbejdet som værkfører hos et Ford værksted og er uddannet tekniker. Så han er superkompetent til rådgivning, hvis du har problemer med din bil - og især Ford. Morten er med i indskrivningen på værkstedet, og sørger at opgaverne bliver løst.
John er vores ekspert indenfor specielle opgaver til entreprenør- og autobranchen, hvor han har stor viden og erfaring. Især er han specialist indenfor varmere, turbo, fartskriver og el-opgaver. John er også vores salgsmedarbejder, der servicerer kunderne på Grønland, som han besøger hvert år.
Peter er udlært hos Skoda og er efterfølgende også uddannet pladesmed. Peter elsker udfordringer og har privat en forkærlighed for renovering af Puch knallerter. Peter er en sand mester der kan udrette mirakler når det kommer til at rette buler og skader.
Kasper er udlært hos Toyota og skiftede i 2014 til Nordjysk Diesel-Elektro. Kasper er meget omhyggelig og arbejder systematisk og målrettet. Kasper har et dejligt humør, han spreder liv på værkstedet og er altid klar med en hjælpende hånd i pressede situationer.
Nikolaj blev fastansat på autoværkstedet efter endt læretid hos os. Nikolaj viste gennem hele læreforløbet flair for faget og er nu en fantastisk mekaniker. Nikolaj arbejder målrettet og løser opgaverne samtidig med han har kunderne i fokus.
Jesper har bred erfaring fra mange mærker. Han er meget omhyggelig og arbejder altid systematisk samt målrettet. Jesper har et dejligt humør, han spreder liv på værkstedet og er altid klar med en hjælpende hånd i pressede situationer.
Jonas er med på noderne når det gælder mekanik. Han er en stille og rolig fyr, der klarer de opgaver han bliver udfordret med. Jonas er meget omhyggelig og i sin fritid bruges tiden på musik.
Mike er udlært lastbilmekaniker og arbejder primært med fartskriver, bilvarmere og marine. Han arbejder på værkstedet og kører ud til kunder i området, hvor han servicere dem på stedet.
Niels er en elektromekaniker med masser af rutine. Han har løst et utal af elektriske drillerier og har derfor altid en løsning i ærmet på de problemer han må møde. Niels er en herlig fyr med et dejligt humør.
Thomas er udlært mekaniker og pladesmed og har med tiden slået mere over på elektromekanikken. Thomas har sans for detaljen og har fået det sorte bælte i oliefyrsmontering! Thomas monterer og reparerer alle typer fyr og bilvarmere - altid med et fantastisk resultat til følge.
Per har haft sin opvækst ved Opel og har været hos Nordjysk Diesel-Elektro i mange år. Her har han fuldført systemtekniker uddannelsen hos Bosch og er en sand ekvilibrist inden for fejlfinding. Per klarer alle bilmærker, men har et særdeles godt kendskab til Opel, Mercedes, Audi og VW.
Kasper, eller i daglig tale Volvo-Kasper, kom efter mange år som tekniker hos Volvo til Nordjysk Diesel-Elektro, hvor han naturligvis er fantastisk skarp når en Volvo driller. Kasper er i sit naturlige element når han sammen med den originale Volvo tester er i gang med at løse en udfordring på den fornemme svensker.
Kasper er en særdeles dygtig tekniker med et usædvanligt flair for at løse problemerne på bilerne han møder. Ud over dagligt at stille diagnose og fejlfinde er han blevet uddannet til dyse- og gløderørsoptrækker, hvor han har vist sig som en sand troldmand og rykker nu rundt i hele Jylland og hjælper andre værksteder med netop dette.
Henrik er en yderst dedikeret tekniker og er meget omhyggelig og præcis i sit arbejde. Han er udlært hos Toyota og har også været hos VW gruppen, men mestrer diagnose og reparation på alle mærker.
Nikolaj er vores specialist i test og reparation af dyser og brændstofpumper. Han har en stor interesse for moderne dieselteknik, og er en sand mestrer inden for feltet. Han har deltaget i mange dieselseminarer og holder sig løbende ajour. Nikolaj mestrer dieselbænkene og producerer mange ombytningsdyser til vores velassorterede lager.
Rasmus er efter endt læretid fortsat på vores testcenter som tekniker. Rasmus har et utroligt flair for faget og elsker en god udfordring. Rasmus er meget målrettet og tager med flid imod de mange opgaver dagligdagen byder på.
Thomas kommer fra en baggrund hos Volvo, hvor han er udlært. Han har efterfølgende færdiggjort Volvos egen teknikeruddannelse og han er en yderst kompetent og omhyggelig fyr med et dejligt humør.
Caspar er efter endt læretid stadig at finde hos os. Det var helt naturligt at fortsætte samarbejdet med en dygtig tekniker som kender huset og arbejdsgangene. Caspar er altid i godt humør og tager imod de mange udfordringer dagligdagen byder på.
Lars er en super dygtig systemtekniker, der har taget sin uddannelse hos Bosch. Ud over at stille diagnose og fejlfinde er Lars også mester i dyse- og gløderørsoptrækning, hvor han kører rundt i hele Jylland og hjælper andre værksteder med at løse problemerne.
Ib, eller i daglig tale Doktor Ib, er dieseltekniker med speciale i pumper. Ib har mange års erfaring og har bl.a. gennemført den krævende dieseltekniker uddannelse ved Bosch. Ib ses oftest ved dieselbænken med en pumpe kørende til test.
Oluf er en utrolig dygtig dieseltekniker. Han har en faglig stolthed og har sans for detaljerne samtidig med han holder styr på dieselværkstedet. Ingen diesel opgave er for stor for Oluf.
Finn startede i branchen med varevognsopbygning, men fik hurtigt smag for elektromekanikken. Finn er en sand mester i oliefyr og har med tiden monteret flere varmere end de fleste har spist ærter. Når elektronikken driller er Finn manden der finder løsningen.
Morten er udlært hos Ford og har efterfølgende uddannet sig med speciale i Honda inden han skiftede til Nordjysk Diesel-Elektro. Morten er meget dedikeret og løser sine opgaver med omhu. Morten har et smittende humør og har altid en frisk bemærkning i ærmet.
Rasmus elsker mekanik, han har altid vidst, at han ville rode med biler. Han har en stor kærlighed til engelske biler og er selv en lykkelig ejer af en Rover Mini. Rasmus er meget lærenem og suger altid viden til sig.
Joakim er vores nye lærling. Han brænder for mekanikerfaget, og har det sikkert i blodet, da flere af hans familiemedlemmer er indenfor branchen. Han møder frisk og veloplagt til dagens opgaver, hvor han suger ny viden til sig.
Stefan er vores mand, der står for fælgafdelingen. Han har specialisteret sig i renovering af alufælge, og med en baggrund som maler, er han også super til at lakere fælge. Stefan mestrer en nichefunktion, som han er en sand ekspert indenfor.
Lars er alt mulig manden hos Nordjysk Diesel-Elektro og kører vareture, varetager pedel rollen samt står for den lettere rengøring mm. Lars er ikke til at undvære i den daglige tummerum og han klarer altid opgaverne med et smil.
Frank suser rundt i det nordjyske og henter og bringer diverse pakker. Frank gør det altid med et smil på læben og han har et meget lunefuldt humør. Udover at være chauffør klarer Frank diverse pedel opgaver mm.
Torben er kaptajnen for hele flokken hos Nordjysk Diesel-Elektro og Ketner. Torben er en yderst positiv karakter og er meget ide-rig, hvilket betyder at vi ikke altid gør tingene helt traditionelt og er samtidig en meget motiverende foregangsmand.
Henrik har ansvaret for den finansielle styring hos Nordjysk Diesel-Elektro og Ketner. Henrik er en rolig og tålmodig fyr. Fordybelse i statistikker, analyser og tal i almindelighed er det sukker-kick Henrik skal bruge for at dagen stemmer.
Christina er med på holdet, der samler de administrative tråde i organisationen. Hun håndterer bl.a. leverandørfakturaer og jonglerer dagligt med mange opgaver. Christina er altid smilende, har god ordenssans og er altid klar med en hjælpende hånd.
Martin indgår i bogholderi teamet og har bl.a. stort samarbejde med reservedelslageret omkring logistik samt generel styring og vedligehold af kartoteker. Martin er en rolig gemyt, der fordyber sig i lister og arbejder systematisk og målrettet.
Birgitte er en del af bogholderiteamet og håndterer leverandørfakturaer og andre daglige opgaver. Herudover styrer hun vores Facebookside og øvrige former for markedsføring. Hun har et positivt, smittende humør og er altid klar med en hjælpende hånd.